Salt

Salt er længe blevet beskyldt for at forårsage forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. Men intet kunne være mere forkert – hvis du altså vælger det rigtige salt.

 

Salt er ikke bare salt og der er store ernæringsmæssige og sundhedsmæssige fordele ved at vælge det rigtige salt. Mange års videnskabelige undersøgelser har ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem saltindtag og hjertesygdomme. Heller ikke har det været muligt at påvise sundhedsmæssige fordele ved et lavt saltindtag. Uraffineret naturligt salt er derimod vigtigt for mange biologiske processer i vores krop. Blodtryksregulering, transport af næringsstoffer ind og ud af vores celler og kommunikationen mellem hjerne og muskler er nogle af de funktioner som det gode salt hjælper til med.

Godt salt og dårligt salt

Almindeligt bordsalt er 98% natriumklorid som de fleste mennesker får 10 gange for meget af. Bordsaltet eller det almindelige salt er raffineret og forarbejdet. Det bliver tørret ved 648 grader hvilket ændrer dets kemiske struktur. Det tilsættes kemikalier som antiklumpningsmiddel oftest ferrocyanid eller aluminocilicat. Begge er giftige i deres rene form. Aluminocilicat er et pulver bestående bl.a. af aluminium. Aluminium er kendt for at være skadeligt for hjernen og øge risikoen for Alzheimers demens. Nogle lande tilsætter også flour til deres bordsalt, hvilket også er giftigt for kroppen. Forarbejdede fødevarer og færdigretter indeholder rigtig meget salt af den dårlige slags. Dette er endnu en grund til man bør holde sig fra dem.

Det naturlige, uraffinerede salt er havsalt som stammer fra uforurenede have. Fx stammer det lyserøde himalaya salt fra Nepal hvor der var hav for 250 millioner år siden. Det naturlige uraffinerede salt består af 84% natriumklorid og 16% mineraler og sporstoffer der er vigtige for vores helbred. Ikke alene er det gode salt livsvigtigt for mange biologiske processer i kroppen, det smager også bedre! Prøv selv at smage et nip af det gode salt og derefter et nip af det dårlige. Du kan uden tvivl smage forskellen. Det gode salt sælges desuden i de fleste almindelige fødevarebutikker og er derfor let tilgængeligt. Prisen er højere, men pris og kvalitet hænger oftest sammen – også i dette tilfælde.

 

Referencer:

http://healthland.time.com/2011/07/07/cutting-salt-may-not-reduce-heart-attacks-or-risk-of-death/

http://www.scientificamerican.com/article/its-time-to-end-the-war-on-salt/

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed?term=%22Hypertension%22%5BJour%5D+AND+1995%5Bpdat%5D+AND+urinary+sodium&TransSchema=title&cmd=detailssearch

http://www.stat.berkeley.edu/~rice/Stat2/salt.html

http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2004/09/15/havsalt-himalayasalt

http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2013/04/04/high-salt-consumption.aspx

Peter Ferreira and Dr. Barbara Hendel, M.D. (2003), Water & Salt: The Essence of Life

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21731062