Lykke

Hvorfor lykken ikke kommer udefra og hvordan du opnår den.

Chokolade, slik, chips – om vi vil indrømme det eller ej, så giver det os kortvarigt en følelse af lykke, glæde og tilfredshed. Kortvarigt. Vi forsøger igen at spise et stykke, men det er som om den samme følelse ikke rigtigt kommer igen. I desperation for at opnå den salige lykkefølelse tømmer vi posen. Men uden held sidder vi i stedet tilbage med en følelse af dårlig samvittighed overfor vores krop, som hverken er blevet sundere, lettere eller gladere.

Lyder det bekendt?

I det følgende vil jeg fortælle om hvorfor det er så svært at opnå lykke ud fra udefrakommende midler som mad, spil og shopping, og hvordan du i stedet bliver gladere (og sundere) ved at ty til andre midler, som oven i købet er gratis.

Serotonin og dopamin
For at kunne snakke om følelser fra et videnskabeligt perspektiv er vi nødt til at snakke om to af hjernens signalstoffer, som har hver deres virkning på os.
Serotonin er det stof der giver os følelsen af lykke, glæde og tilfredshed. Dopamin giver os følelsen af belønning.

Hvordan dannes serotonin og dopamin?
Tryptofan er en aminosyre, der som den eneste kan omdannes til serotonin i vores krop. Æg indeholder mest tryptofan, grøntsager meget lidt og kulhydrater nærmest intet.

Fra naturens side er det meget vanskeligt at omdanne tryptofan til den serotonin der gør os lykkelige. Det er fordi det meste tryptofan omdannes til serotonin der bliver i fordøjelsen, fordi vores fordøjelse har brug for det, eller det omdannes til blodplader. Hvis man så tilmed primært spiser forarbejdet mad, bliver det endnu sværere at opnå serotonin gennem kosten.

På vej til hjernen skal tryptofan desuden dele transporten med to andre aminosyrer, fenylalanin og tyrosin. Disse to stoffer er forløbere for dopamin, som er et signalstof der giver os følelsen af belønning. Dopamin udløses i forskellige situationer som fx under opnåelse af succes både i krig og kærlighed, under spisning ved et veldækket bord, hvis man vinder i spil, tager narkotika, dyrker sex m.m. Dopamin virker også forstærkende på trangen til at opsøge den situation, hvor vi sidst fik en udløsning af dopamin. Så jo mere forarbejdet mad du spiser, jo mere dopamin udløses der, og jo mindre serotonin. Sagt med andre ord bliver du altså mere eller mindre afhængig af forarbejdet mad, uden at blive lykkelig.

Andre ting der udløser det afhængighedsskabende stof dopamin er skærm. De sociale medier, spil, shopping, internet surfing, pornografi osv. danner alt sammen dopamin i hjernen. Ligegyldigt hvilke stimulerende midler man bruger, har det samme forløb ind gennem hjernen. Hjernen skelner altså ikke mellem om det er nikotin, alkohol, heroin, sukker, junkfood eller skærm, der giver dig belønningsfølelsen. Og dopamin undertrykker serotonin! Dvs. jo mere dopamin der udløses jo mindre får du af lykkefølelsen.

Hvordan opnås lykken?
Så hvis fødevarer, skærm og andre stimulanser ikke kan øge vores serotonin, hvad kan så? Der er 4 forskellige slags adfærd der øger vores lykkelige serotoninniveau og gør os ægte glade:

  • Ansigt-til-ansigt relationer. Når vi er sammen ansigt til ansigt, aktiverer mimikken på den person vi taler med vores spejlneuroner. Spejlneuroner driver empati, og empati er specifikt forbundet med serotonin.
  • At bidrage til noget der er større end dig selv.
  • God søvn og motion.
  • Sund mad.

Dette fordrer selvfølgelig at dine serotoninreceptorer virker. Narkotiske stoffer som MDMA og ecstasy dræber serotoninreceptorerne, dette gør det naturligvis endnu sværere at opnå følelsen af glæde og lykke.

Her er listet 7 forskelle mellem glæde og fornøjelse:

Fornøjelse: Glæde:
Vedrører de indre organer Æterisk
Korttidsvirkende Langtidsvirkende
Opnås ofte alene Opnås ofte i sociale grupper
At tage At give
Kan opnås med stoffer Kan ikke opnås med stoffer
Kan give afhængighed Kan ikke give afhængighed
Dopamin Serotonin

Hvis du er interesseret i at vide mere om dette emne, så kan du læse Robert Lustigs bog ”The Hacking of the American Mind: The Science Behind the Corporate Takeover of Our Bodies and Brains”, hvilken denne artikel er skrevet om. I den beskriver også han hvordan samfundet konstant tilbyder os junkfood, spil, sukker, sociale media og porno som altid er til rådighed og let tilgængeligt. Det oversvømmer vores hjerner med dopamin og gør os afhængige. Samtidigt bombarderes vi med konstant stress som karriereræs, pengemangel og internet, som er med til at undertrykke vores serotonin og gøre os deprimerede, angste og syge. Lustig peger direkte på de virksomheder, som er med til at fastholde os i det mønster, men giver også forslag til hvordan vi bryder det.