Kategoriarkiv: Noget at være skeptisk overfor

Hvad sker der med dit barn, når det ser for meget skærm?

Er du nogensinde i tvivl om dit barn kigger lidt for meget på skærm?
Så er du ikke den eneste.
Der er god grund til at holde igen på børnenes skærmtid.
Følgende er uddrag fra bogen “Glow Kids” skrevet af Dr. Nicholas Kardaras som er en af verdens førende misbrugseksperter og tidligere klinisk professor. Han bliver betragtet som en førende ekspert indenfor børn og digital afhængighed og har arbejdet med mere end tusind unge mennesker gennem de sidste 15 år.

Hans bog, Glow Kids (2016), handler om, hvordan skærmafhængighed overtager vores børn og hvordan man bryder trancen. Han lægger ikke skjul på at de negative konsekvenser af skærmbrug allerede påvirker os, og at de i fremtiden vil være skyld i at vores sociale kompetencer, humør, hukommelse, opmærksomhedsspændvidde og mentale helbred forringes.

Følgende beskriver bogens vigtigste pointer. Den er skrevet på letforståeligt engelsk og er meget overbevisende i sin argumentation. Jeg vil anbefale dig at læse bogen, hvis du vil vide mere.

Hjernen på overarbejde
Hovedproblemet er den overstimulation af hjernen, som skærmforbruget giver.

Selve skærmenes lys og de fleste spil er designet til at være hyperopvækkende (hyper arousing). Børn og unges hjerne er ikke udviklet til at håndtere den slags stimulation. Desuden er spillene udviklet på en måde, så de skaber afhængighed.

Rent neurologisk er vi underudviklet i forhold til den hjernestimulation som skærmene giver. Dette kan give udviklingsforstyrrelser og psykiatriske diagnoser. Adrenalinniveauet og blodtrykket stiger, børnene kommer i et kronisk “fight or flight mode” og har svært ved at geare ned.

Fordi de hyperopvækkende skærme og spil er afhængighedsskabende kan et barn blive fanget i et stadie af at være konstant søgende efter at få sin perceptuelle lyst tilfredsstillet. Dette kan forsinke voksenalderen bl.a. på den sociale udvikling.

Skærmtid – uanset indhold – påvirker det uudviklede nervesystem, på mange forskellige niveauer.

Hvad er afhængighed
Dopamin er en neurotransmitter. Den er det mest kritiske element i afhængighedsprocessen. Når man gør noget, der tilfredsstiller et behov eller en lyst, frigives dopamin ind i nucleus accumbens – hjernens lystcenter. Dopaminbelønningsstien aktiveres for at få dig til at gentage det, du gjorde og få den dejlige dopaminbelønning igen. Mekanismen er skabt for menneskets overlevelse. Spisning og sex udløser også dopamin.

Når man er afhængig, lukker hjernen ned for at give ro til de overstimulerede receptor celler. Det betyder at den afhængige er nødt til at fortsætte den afhængighedskabende aktivitet for at opretholde bare det naturlige dopaminniveau.

For at gøre det endnu værre giver langvarig brug af afhængighedsskabende aktivitet eller substanser ændringer i den frontale del af hjernen, som er associeret med impulskontrol. Dette kan forårsage at det bliver endnu sværere at stoppe.

Dopaminniveauet kan måles: Fx kan chokolade øge dopaminniveauet med 50%, sex med 100%, kokain med 350% og crystal meth med 1200%.

I en undersøgelse fra 1998 målte man at videospil øgede dopaminniveauet med 100%. I dag gamer man på større, bedre skærme og spillene er ultrarealistiske, hyperstimulerende og hyperopvækkende, så mon ikke dopaminniveauet øges yderligere ved gaming, hvis det blev målt i dag? Det er i hvert fald ikke underligt at børn og unge oplever stor trang til at game, når de får en virtuel hjerneorgasme gang på gang på gang.

De fleste voksne har viljestyrke nok til at afstå fra at blive ved at game, men den frontale del af hjernen, som bl.a. kontrollerer impulser, er ikke fuldt udviklet før engang i 20’erne. Børn har simpelthen ikke det neurobiologiske apparat, der kan håndtere stimulation på det niveau.

Hjernen ændrer sig
Der sker også andre fysiologiske ændringer i hjernen, når man sidder meget foran skærm. Overstimuleringen af hjernen fører nemlig til at evnen til at producere myelin bliver skadet. Myelin er det fedt, som bl.a. gør hjernecellerne i stand til at arbejde hurtigt sammen. De myelinproducerende celler er meget følsomme overfor forstyrrelser. De bliver let skadet af hovedtraumer, stressfaktorer, toxiner, visse medikamenter og overstimulering. Hvis evnen til at producere myelin skades, kan det medføre nedsat opmærksomhed og evne til at holde fokus. Hvis overstimuleringen foregår på nogle nøgletidspunkter for udvikling, kan det medføre nedsat evne til at føle empati. Man forbinder desuden nedsat myelinproduktion med ADHD, autisme, skizofreni, narkotikaafhængighed og alzheimers demens.

Tilfælde af ADHD hos børn er steget med 800% de sidste 30 år.

Der er lavet undersøgelser, der viser at 10 timers gaming af voldelige spil, giver fysiologiske ændringer i områderne for følelseskontrol og aggressiv adfærd. Men det bør ikke kun være hjerneskanninger men også kliniske vurderinger, der kan diagnosticere skærmafhængighed. Når børn ser vold, kan det afspejles i deres adfærd. Fx kan børn blive mere aggressive, blive mindre følsomme ift. voldsomhed og få nedsat sympati for ofre for vold. Børn lærer af det de ser.

Når en inkarneret gamer vokser op, har han typisk en øget evne til at kunne analysere og hurtige reflekser. Men også nedsatte kommunikationsevner, få relationer, nedsat empati og minimal selvkontrol.

Der er lavet undersøgelser der viser at børn med psykiatriske diagnoser (ADHD, søvnforstyrrelser, depression, bipolar lidelse, aggression og autisme) får forstærket deres symptomer, når de ser for meget skærm. De bliver ude af stand til at modulere deres humør, opmærksomhed og vågenhed på en passende og sund måde. Men der er også påvirkning af børn som ikke har en diagnose. De får fx kronisk irritabilitet, nedsat fokuseringsevne, generel utilpashed, apati, impulsivitet, humørsvingninger og nedsat fokuseringsevne.

Virkeligheden bliver kedelig
En undersøgelse, foretaget over en 20-årig periode, viser at vores sensitivitet for lyd og farver forringes ca. 1% om året. Det vil sige at der skal mere og mere til, for at vores hjerne registrerer stimuli. Det kan være en af grundene til at børn keder sig rigtig meget, når de ikke sidder ved en skærm.

Sammenlignet med det tempo som TV og gaming foregår i, er virkeligheden kedelig. Lærer vi vores børn at blive rolige og tålmodige, når de vænnes til at se de hurtige sceneskift og hektiske handlinger på skærmen? I hvilket billede skaber vi vores børn?

Hvis børn vænnes til at have en skærm, hver gang de keder sig, fx i ventetid eller transporttid, så lærer de aldrig kedsomhed og tålmodighed. De komme ikke til at lytte til deres indre selv. De mærker ikke efter. Kedsomhed er en ok følelse, der åbner op for muligheder og kreativitet. Hver gang børnene keder sig, fx med at lave lektier, vil de tænke på skærmen.

Omfang
I Kina mener man, der er mere end 20 mio. teenagere som lider af “Internet Addiction Disorder”.

I USA findes der en ny børnediagnose “disruptive mood dysregulation disorder”, som menes at skyldes for stort skærmforbrug. Den viser sig ved kronisk irritabilitet og hyppige alvorlige følelsesudbrud, som er ude af proportioner med situationen.

Et studie fra 2010 viser at hvis 6-12-årige ser skærm mere end 2 timer om dagen, så vil de ofte have problemer med opmærksomhed i skolen, og det er 1,6-2,1 gange mere sandsynligt at de har opmærksomhedsvanskeligheder.

Et studie fra 2004 viser at jo mere TV et barn ser, når det er mellem 1-3 år, jo større risiko er der for at barnet får en opmærksomhedsforstyrrelse som 7-årig. Risikoen forøges væsentligt med tablets og andre interaktive media.

Råd
Vent med at introducere skærm til barnet er fyldt 10 år.

Hvis du mener dit barn er blevet afhængig af skærmtid, så er løsningsforslaget her:
Barnet skal være totalt skærmfri i 4 uger.
Skærmtidsreduktion virker ikke. Det skal være fuldt stop, men med nedtrapning. Skærmtiden skruet ned med 1 time pr. dag, og tiden erstattes med alternative ting. Når man er på 0 timer skal dette holdes min. 4 uger for at nulstille adrenalinuret og den overstimulerede hjerne.
Målet er at opnå et normalt skærmforbrug, derfor skal barnet observeres efter de 4 uger, for at se hvor meget skærm det kan tåle, uden at symptomerne vender tilbage. Det kan desuden være en god idé at tale med barnet om at differentiere mellem “digitale grøntsager” og “digitalt slik”.

Måske tager du som læser noget viden med herfra. Nicholas Kardaras mener i hvert fald at hvis forældre vidste, hvor skadelig skærmforbruget er for deres børn og unge mennesker, ville de ikke lade dem se så meget skærm. Så enten er forældrene uvidende eller også lever de i en fornægtelse der er fremkaldt af bekvemmelighed.

Lykke

Hvorfor lykken ikke kommer udefra og hvordan du opnår den.

Chokolade, slik, chips – om vi vil indrømme det eller ej, så giver det os kortvarigt en følelse af lykke, glæde og tilfredshed. Kortvarigt. Vi forsøger igen at spise et stykke, men det er som om den samme følelse ikke rigtigt kommer igen. I desperation for at opnå den salige lykkefølelse tømmer vi posen. Men uden held sidder vi i stedet tilbage med en følelse af dårlig samvittighed overfor vores krop, som hverken er blevet sundere, lettere eller gladere.

Lyder det bekendt?

I det følgende vil jeg fortælle om hvorfor det er så svært at opnå lykke ud fra udefrakommende midler som mad, spil og shopping, og hvordan du i stedet bliver gladere (og sundere) ved at ty til andre midler, som oven i købet er gratis.

Serotonin og dopamin
For at kunne snakke om følelser fra et videnskabeligt perspektiv er vi nødt til at snakke om to af hjernens signalstoffer, som har hver deres virkning på os.
Serotonin er det stof der giver os følelsen af lykke, glæde og tilfredshed. Dopamin giver os følelsen af belønning.

Hvordan dannes serotonin og dopamin?
Tryptofan er en aminosyre, der som den eneste kan omdannes til serotonin i vores krop. Æg indeholder mest tryptofan, grøntsager meget lidt og kulhydrater nærmest intet.

Fra naturens side er det meget vanskeligt at omdanne tryptofan til den serotonin der gør os lykkelige. Det er fordi det meste tryptofan omdannes til serotonin der bliver i fordøjelsen, fordi vores fordøjelse har brug for det, eller det omdannes til blodplader. Hvis man så tilmed primært spiser forarbejdet mad, bliver det endnu sværere at opnå serotonin gennem kosten.

På vej til hjernen skal tryptofan desuden dele transporten med to andre aminosyrer, fenylalanin og tyrosin. Disse to stoffer er forløbere for dopamin, som er et signalstof der giver os følelsen af belønning. Dopamin udløses i forskellige situationer som fx under opnåelse af succes både i krig og kærlighed, under spisning ved et veldækket bord, hvis man vinder i spil, tager narkotika, dyrker sex m.m. Dopamin virker også forstærkende på trangen til at opsøge den situation, hvor vi sidst fik en udløsning af dopamin. Så jo mere forarbejdet mad du spiser, jo mere dopamin udløses der, og jo mindre serotonin. Sagt med andre ord bliver du altså mere eller mindre afhængig af forarbejdet mad, uden at blive lykkelig.

Andre ting der udløser det afhængighedsskabende stof dopamin er skærm. De sociale medier, spil, shopping, internet surfing, pornografi osv. danner alt sammen dopamin i hjernen. Ligegyldigt hvilke stimulerende midler man bruger, har det samme forløb ind gennem hjernen. Hjernen skelner altså ikke mellem om det er nikotin, alkohol, heroin, sukker, junkfood eller skærm, der giver dig belønningsfølelsen. Og dopamin undertrykker serotonin! Dvs. jo mere dopamin der udløses jo mindre får du af lykkefølelsen.

Hvordan opnås lykken?
Så hvis fødevarer, skærm og andre stimulanser ikke kan øge vores serotonin, hvad kan så? Der er 4 forskellige slags adfærd der øger vores lykkelige serotoninniveau og gør os ægte glade:

  • Ansigt-til-ansigt relationer. Når vi er sammen ansigt til ansigt, aktiverer mimikken på den person vi taler med vores spejlneuroner. Spejlneuroner driver empati, og empati er specifikt forbundet med serotonin.
  • At bidrage til noget der er større end dig selv.
  • God søvn og motion.
  • Sund mad.

Dette fordrer selvfølgelig at dine serotoninreceptorer virker. Narkotiske stoffer som MDMA og ecstasy dræber serotoninreceptorerne, dette gør det naturligvis endnu sværere at opnå følelsen af glæde og lykke.

Her er listet 7 forskelle mellem glæde og fornøjelse:

Fornøjelse: Glæde:
Vedrører de indre organer Æterisk
Korttidsvirkende Langtidsvirkende
Opnås ofte alene Opnås ofte i sociale grupper
At tage At give
Kan opnås med stoffer Kan ikke opnås med stoffer
Kan give afhængighed Kan ikke give afhængighed
Dopamin Serotonin

Hvis du er interesseret i at vide mere om dette emne, så kan du læse Robert Lustigs bog ”The Hacking of the American Mind: The Science Behind the Corporate Takeover of Our Bodies and Brains”, hvilken denne artikel er skrevet om. I den beskriver også han hvordan samfundet konstant tilbyder os junkfood, spil, sukker, sociale media og porno som altid er til rådighed og let tilgængeligt. Det oversvømmer vores hjerner med dopamin og gør os afhængige. Samtidigt bombarderes vi med konstant stress som karriereræs, pengemangel og internet, som er med til at undertrykke vores serotonin og gøre os deprimerede, angste og syge. Lustig peger direkte på de virksomheder, som er med til at fastholde os i det mønster, men giver også forslag til hvordan vi bryder det.

Mobilstråling

photo of mother working at home with daughterDe er blevet udhængt – så frikendt. Men nu tyder den nyeste forskning alligevel på, at man skal tænke sig grundigt om, når man bruger dem. Ellers kan det på sigt blive fatalt.

Ingen er vel i tvivl om, hvorfor man bliver bedt om at slukke mobiltelefonen i flyvemaskinen eller på hospitalet. Det er fordi strålerne fra telefonen kan forstyrre de følsomme instrumenter. Men hvad med hjernen? Eller resten af kroppen, for den sags skyld? Spørgsmålet er om mobilstråling også har skadelig virkning på os levende væsner.

Elektrosmog, radiofrekvent stråling, mikrobølger, mobilstråling – ”kært” barn har mange navne. I 2011 offentliggjorde WHO en artikel som advarede om sammenhæng mellem mobilstråling og kræft. Senere samme år viste ”Cefalo undersøgelsen” at der i deres studie ikke var sammenhæng mellem hjernetumorer hos børn og brug af mobiltelefon. Siden da har forskellige undersøgelser opnået forskellige resultater. Det er her man skal bruge sin sunde fornuft, og træffe et valg omkring om man tror mobilstråling kan være skadeligt eller ej.
Med ”mobilstråling” menes i denne artikel stråling fra alle apparater, der har forbindelse til et trådløst netværk (WiFi) eller til internettet via mobilt bredbånd. Det er i særdeleshed mobiltelefoner, Ipods, Ipads og andre tablets, trådløse telefoner og bærbare computere der tales om, men også stråling fra højspændingsledninger og telemaster.

Her er nogle facts fra den side af forskningen, der siger at mobilstråling kan være skadeligt:

Der er næsten fordoblet risiko for svulster på hjerne, ørenerver og i spytkirtlerne fremkaldt af lang tids brug af mobiltelefon. (1)

Hjerneaktiviteten ændres ved blot 30 minutters udsættelse for 4G mobilstråling. (2)

En bærbar computer i skødet kan medføre skadelige virkninger på kroppen og på fostret, hvis man er gravid. I særlig grad, hvis computeren er tilsluttet strømforsyning. (3)

Mennesker, der bor i nærheden af telemaster har større risiko for at udvikle neuropsykiatriske problemer som hovedpine, hukommelsesvanskeligheder, depression, søvnforstyrrelser og svimmelhed m.fl. (4)

Der er større risiko for leukæmi hos børn, hvis de udsættes for stråling fra højspændingsledninger, både før og efter fødslen. (5)

Brug af bærbar computer i skødet har negativ effekt på sædceller. (6)
Mobilstråling associeres med ændringer af hjerneproteiner, hvilket kan være årsagen til de skadelige virkninger. (7)

Mobilstråling kan være skadeligt for fostre. (8)

Brug af mobiltelefoner sættes i forbindelse med langtidssygdom. (9)

Immunforsvaret forstyrres af elektromagnetisk stråling, hvilket kan føre til sygdom og nedsatte funktioner. (10)

Dette var bare et uddrag af nogle af de potentielle farer der er ved mobilstrålingen.
Nu kan du læse lidt om, hvad andre lande gør for at beskytte deres borgere mod faren:

Hvad gør andre lande?
De italienske sundhedsmyndigheder anbefaler at børn kun bruger mobiltelefon, når det er virkelig nødvendigt.

Engelske sundhedsmyndigheder råder til, at børn og unge under 16 år kun bruger mobiltelefoner, hvis det er højest nødvendigt.

Frankrig har på grund af stråling forbudt mobiltelefoner i landets skoler.

29. januar 2015 vedtog det franske parlament en lov, som bla. forbyder trådløst internet (WiFi) i fx børnehaver og daginstitutioner. Loven påbyder desuden, at trådløst internet (WiFi) slukkes i grundskoler, når den ikke aktivt bruges i forbindelse med undervisning.

Finske strålingsmyndigheder råder til, at børns brug af mobiltelefoner begrænses.

Tyske myndigheder fraråder brug af trådløse fastnettelefoner og trådløse routere.

I Belgien er det forbudt at målrette design og salg af mobiltelefoner til børn under syv år, og mobiltelefoner må ikke optræde i spil til denne aldersgruppe. Desuden må der ikke føres annoncekampagner for mobiltelefoner til børn under 14 år.

I Canada opfordres man til at begrænse længden på sine mobiltelefonopkald, benytte sms-beskeder og bruge håndfrit headset.

I Rusland har embedsmænd udstedt anbefaling om at børn og unge under 18 år, helt undlader at bruge mobiltelefon.

Da de danske myndigheder har besluttet ikke at komme med anbefalinger ifht. strålingsfare, så er det selvfølgelig op til dig, hvilke forholdsregler du vil tage. Her har vi samlet nogle gode råd for at undgå skader fra mobilstråling.

Gode råd
Minimer brugen af mobiltelefoner, tablets og andre trådløse apparater.
Hold altid størst mulig afstand til trådløse apparater, strålingen er kraftigst tættest på senderen. Brug headset eller højtalerfunktion og placer aldrig din pc eller tablet i skødet.
Køb mobiltelefoner med mindst mulig stråling, dvs. mindst mulig SAR-værdi.
Sluk trådløse apparater og funktioner, når de ikke bruges. Sluk mobiltelefoner og trådløst bredbånd under transport, hvor de stråler kraftigst. Sæt et tænd-sluk ur på din WiFi forbindelse, så det fx er slukket om natten, hvor du ikke har brug for det.
Lad ikke børn bruge mobiltelefoner, tablets, trådløse computere og spillekonsoller.

Referencer
(1) Angelo G Levis, Nadia Minicuci, Paolo Ricci, Valerio Gennaro, Spiridione Garbisa (2011, 17. juni) “Mobile phones and head tumours. The discrepancies in cause-effect relationships in the epidemiological studies – how do they arise?” Environ Health. 2011 Jun 17;10(1):59. Epub 2011 Jun 17. PMID: 21679472
(2) Bin Lv, Zhiye Chen, Tongning Wu, Qing Shao, Duo Yan, Lin Ma, Ke Lu, Yi Xie ”The alteration of spontaneous low frequency oscillations caused by acute electromagnetic fields exposure”. Clin Neurophysiol. 2013 Sep 4. Epub 2013 Sep 4. PMID: 24012322
(3) C V Bellieni, I Pinto, A Bogi, N Zoppetti, D Andreuccetti, G Buonocore. “Exposure to electromagnetic fields from laptop use of “laptop”computers”. Arch Environ Occup Health. 2012 Jan ;67(1):31-6. PMID: 22315933
(4) G Abdel-Rassoul, O Abou El-Fateh, M Abou Salem, A Michael, F Farahat, M El-Batanouny, E Salem. “Neurobehavioral effects among inhabitants around mobile phone base stations”. Neurotoxicology. 2007 Mar;28(2):434-40. Epub 2006 Aug 1. PMID: 16962663
(5) Maral Mazloomi Tabrizi, Sepideh Arbabi Bidgoli ”Increased Risk of Childhood Acute Lymphoblastic Leukemia (ALL) by Prenatal and Postnatal Exposure to High Voltage Power Lines : A Case Control Study in Isfahan, Iran”. Asian Pac J Cancer Prev. 2015 ;16(6):2347-50. PMID: 25824762
(6) Conrado Avendaño, Ariela Mata, César A Sanchez Sarmiento, Gustavo F Doncel. “Use of laptop computers connected to internet through Wi-Fi decreases human sperm motility and increases sperm DNA fragmentation”. Fertil Steril. 2011 Nov 22. Epub 2011 Nov 22. PMID: 22112647
(7) ) Adamantia F Fragopoulou, Athina Samara, Marianna H Antonelou, Anta Xanthopoulou, Aggeliki Papadopoulou, Konstantinos Vougas, Eugenia Koutsogiannopoulou, Ema Anastasiadou, Dimitrios J Stravopodis, George Th Tsangaris, Lukas H Margaritis. “Brain proteome response following whole body exposure of mice to mobile phone or wireless DECT base radiation”. Electromagn Biol Med. 2012 Jan 20. Epub 2012 Jan 20. PMID: 22263702
(8) Wenhui Liu, Xinmin Zheng, Zaiqing Qu, Ming Zhang, Chun Zhou, Ling Ma, Yuanzhen Zhang. “Effect of 935-MHz phone-simulating electromagnetic radiation on endometrial glandular cells during mouse embryo implantation”. J Huazhong Univ Sci Technolog Med Sci. 2012 Oct ;32(5):755-9. Epub 2012 Oct 18. PMID:23073809
(8) Ji Jing, Zhang Yuhua, Yang Xiao-Qian, Jiang Rongping, Guo Dong-Mei, Cui Xi. “The influence of microwave radiation from cellular phone on fetal rat brain”. Electromagn Biol Med. 2012 Jan 23. Epub 2012 Jan 23. PMID: 22268709
(9) http://www.iddd.de/umtsno/lthhallberg.pdf
(10) http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19398310
http://www.information.dk/telegram/269829
http://jnci.oxfordjournals.org/content/early/2011/07/27/jnci.djr244.abstract
http://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/
http://www.ehsf.dk/index.htm
http://www.lemonde.fr/planete/article/2015/01/29/une-loi-pour-encadrer-l-exposition-aux-ondes_4565339_3244.html
http://www.ehsf.dk/dokumenter/Danske%20b%C3%B8rn%20beskyttes%20ikke%20imod%20mobiltelefoner.pdf
http://www.iddd.de/umtsno/lthhallberg.pdf
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19398310

Deodorant

Closeup On Young Woman Applying Deodorant On UnderarmDu bruger den hver dag. Du stoler på den. Men ved du godt hvad den gør ved dig?

Af én eller anden grund har mennesket længe ønsket at kamuflere sin naturlige kropslugt. Til det formål er deodoranten opfundet. Til at begynde med indeholdt deodoranten egentlig mest parfume der kunne overdøve lugten af sved, men senere hen fandt man ud af at ét bestemt stof kunne blokere svedkirtlernes evne til at udskille sved. Aluminium. Dermed var antiperspiranten født. Ordene ”deodorant” og ”antiperspirant” bruges dog i flæng, derfor bruges ordet deodorant konsekvent i denne artikel og dækker over begge typer.

Aluminium

Aluminium kaldes også alum eller alun og mange krystaldeodoranter indeholder det også. Det produkt som sundhedsbevidste forbrugere i god tro putter i deres indkøbsvogn er altså ikke nødvendigvis bedre på den front altså.

Og hvad er så problemet ved at smøre aluminium på sin krop?

Generelt skal du vide at op til 60% af det vi kommer på vores hud optages i blodbanen og transporteres rundt i hele kroppen. Det er derfor at bl.a. parabener kan spores i mange menneskers urin og blod. Det samme gælder for aluminium. Hvis din hud er skadet eller nybarberet optager du mere aluminium i kroppen. Men det er ikke det eneste problem. Under armene har vi en masse små svedkirtler. De arbejder hele tiden på at udskille affaldsstoffer fra vores krop. Aluminium blokerer svedkirtlerne, og affaldsstofferne ophobes derfor i vores krop i stedet for at blive skilt ud som det var meningen. Og det er altså ikke bare harmløse affaldsstoffer vi udskiller fra armhulerne. Også tungmetallerne (som mange af os går rundt med blandt p.g.a. sølvfyldninger i tænderne) udskilles herfra.

Faren ved for meget aluminium i kroppen

Aluminium findes ikke kun i deodoranter, for så var det jo let nok at undgå det. Problemet er at brugen af deodoranterne med aluminium ØGER vores indhold af aluminium i kroppen og at vi derfor får alt alt for meget. Aluminium kan også findes i fødevarer, i lægemidler, i kosmetik, i vacciner, i tilsætningsstoffer, i tatoveringsblæk og i emballage og køkkenredskaber der har kontakt med fødevarer og kosttilskud. Aluminium akkumulerer i kroppens organer og i knoglerne. Det kan vandre til hjernen og hos kvinder til moderkagen og fosteret. Aluminium kan give skader på nervesystemet og sættes i forbindelse med Alzheimers demens, Parkinsons syge og andre fremadskridende neurologiske sygdomme. Aluminium sættes også i forbindelse med barnløshed idet det kan give lav sædkvalitet og skader på testiklerne.

What to do???

Det gælder om at undgå aluminium så godt som muligt. Hvor det naturligt findes i fødevarer er det selvfølgelig svært, men fødevareemballage og køkkengrej lavet af aluminium kan man prøve at gå udenom så meget som muligt. Tjek også ingredienslisten på kosmetikken og overvej om du vil vaccinere dine børn (læs evt. artikel om vaccinationer her på siden). Med hensyn til deodoranten så findes der et naturligt, billigt og effektivt alternativ til dem på hylderne i supermarkedet og Matas:

3 spsk. økologisk koldpresset kokosolie

1 spsk. natron

blandes og opbevares i en krukke på badeværelset klar til brug. Brug en mængde svarende til en ært under hver arm. Desværre er der enkelte der ikke kan tåle natron på huden og som får lidt rødme og irritation, de kan evt. prøve med en mindre mængde natron.

 

Referencer

http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/754.htm

http://www.mattilsynet.no/kosmetikk/mattilsynet_opprettholder_advarselen_mot_overdreven_bruk_av_antiperspirant_med_aluminium.12095

http://www.mattilsynet.no/kosmetikk/aluminium_i_naeringsmidler_og_kosmetiske_produkter.9036

http://www.telegraph.co.uk/news/health/9119528/Is-aluminium-really-a-silent-killer.html

http://www.globalhealingcenter.com/natural-health/concerned-about-aluminum-dangers/

Vaccination

Vaccination er frivilligt i Danmark! Er du er i tvivl om du vil udsætte dit barn for en injektion og ønsker du flere facts om vaccination end dem din læge giver dig? Så læs mere her.

 

For og imod vaccination er et ømtåleligt emne, men det er vigtigt at du ved at DU VÆLGER SELV. Der er ingen der kan presse dig til at lade dit barn vaccinere, hverken ved indkaldelser, trusler eller andet. Når læger, sundhedsorganisationer eller ministerier truer med epidemier blandt de ikke-vaccinerede, så slå lige koldt vand i blodet. Læs det følgende som er facts og tag derefter stilling til om du stadig ønsker dit barn vaccineret.

Researchbaseret fakta om vaccination som du ikke får fra lægen:

Vacciner indeholder adskillige variationer af giftige sammensætninger. Bl.a. thimerosal (et konserveringsmiddel baseret på kviksølv) og aluminium hydroxid (det mest benyttede hjælpestof i vacciner). De er begge neurotoksiske – altså giftige for din hjerne og nervesystem og kan forårsage autoimmune sygdomme.

Autistiske børn har overbelastning af kviksølv.

Aluminiumforgiftning kædes sammen med Alzheimers demens, ADHD, Parkinsons sygdom, ALS og andre neurologiske sygdomme.

Ny forskning viser en sammenhæng mellem vacciner og autisme, vuggedød, multipel sclerose, Guillain-Barre syndrom, hjertekarsygdomme og flere andre lidelser.

Der er højere forekomster af høfeber, øreinfektioner, astma, allergi, neurodermatitis (et kløende udslæt), bihulebetændelse, ADHD og autisme blandt vaccinerede børn end blandt ikke-vaccinerede børn.

Vacciner indeholder også kemikalier som formaldehyd og phenooxyethanol

Vaccineindustrien har en omsætning på 30 milliarder dollars årligt. Industrien domineres af 5 store selskaber: Pfizer, Merck, Sanofi Pasteur, Novartis og GlaxoSmithKline.

Personer, som har fået fem på hinanden følgende vaccinationer mod influenza har ti gange større risiko for at få Alzheimers sygdom, end hvis de kun havde fået en, to eller ingen vaccinationer.

Gentagne influenza vaccinationer reducerer vaccinens effektivitet og ofte virker vaccinen slet ikke.

Udbrud af mæslinger, røde hunde og kighoste skyldes ikke manglende vaccination men derimod en svaghed i selve vaccinen.

Der er flere tilfælde hvor børn har fået mæslinger kort tid efter de er vaccineret med MFR vaccinen.

Børn født af mødre der er MFR vaccineret mister hurtigere deres immunitet overfor mæslinger, fåresyge og røde hunde end børn født af uvaccinerede mødre.

Bakterien der forårsager kighoste (B. Pertussis) er ved at blive immun overfor vaccinen.

De fleste rapporterede tilfælde af polio i USA og Italien skyldes at børnene har udviklet polio efter vaccinationen.

Der er 1 tilfælde af stivkrampe hver 10. år i Danmark. Dette er på trods af at 77-79% af kvinderne og 50-60% af mændene i aldersgruppen 50-69 år ikke er vaccinerede.

Den tidligere Merck læge og leder, franske Dr. Bernard Dalbergue udtaler at HPV vaccinen Gardasil vil blive den største medicinske skandale i historien.

Det er aldrig blevet bevist at HPV vaccinen beskytter mod livmoderhalskræft.

Du skal stadig screenes for livmoderhalskræft selvom du er HPV vaccineret.

Ifølge The National Vaccine Information Center i USA har der siden frigivelsen af Gardasil vaccine i 2006 været rapporteret om flere tusinde tilfælde af utilsigtede bivirkninger efter injektion med Gardasil. Herunder bl.a. tilfælde af pludselig besvimelse, muskelsmerter, neurologiske udfald og halvsidige ansigtslammelser, hjernebetændelser, gigt, systemisk lupus, blodpropper, øjensygdomme, sclerose, hjertestop og mange andre seriøse helbredsproblemer hvoraf nogle er med dødelig udgang.

Hvis du alligevel ønsker at vaccinere

– så stil dig selv disse 8 spørgsmål:

1) Er jeg eller mit barn sygt lige nu?

2) Har jeg eller mit barn haft en reaktion mod en vaccine før?

3) Har jeg eller mit barn eller nogen i vores nære familie haft en vaccinereaktion, neurologiske sygdomme, alvorlige allergier eller problemer med immunforsvaret?

4) Kender jeg risikoerne ved både sygdommen og vaccinationen?

5) Er jeg fuldt informeret om bivirkningerne ved vaccinationen?

6) Ved jeg hvordan jeg identificerer og rapporterer en vaccinereaktion?

7) Ved jeg at jeg skal gemme en skriftlig dokumentation med navnet på vaccineproducenten og vaccinens lot nummer for alle vacciner?

8) Ved jeg at jeg har ret til selv at vælge?

Hvis du kan svare ja til spørgsmål 1-3 og nej til spørgsmål 4-8 skal du måske genoverveje vaccinationen. Du kan evt. kontakte den uafhængige forening vaccineinfo.dk, der kan vejlede dig i at træffe det valg der er rigtigt for dig. Hvis du ender med at vælge vaccinationen så kan du konsultere en alternativ behandler, som kan hjælpe dig med at booste dit eller dit barns immunforsvar før og efter vaccinationen. Der er heller ingen der siger at du ikke kan vente med at vaccinere dit barn til det er blevet ældre og på naturlig vis har fået et stærkere immunsystem.

Tillæg til artikel 6. februar 2017:

Vaccinerne kan mutere og gøre ellers raske børn syge.

Ny evidensbaseret viden om vacciner.

I januar 2017 blev der offentliggjort en artikel i et britisk tidsskrift. Artiklen beskriver hvordan en britisk dreng på 18 måneder injiceres med MFR vaccinen, og dør som 5-årig af encephalitis (hjernebetændelse). Drengen indlægges flere gange under forløbet og forsøges behandlet for sygdommen der først viser sig ved feber, udslæt, diarre, sløvhed og anfald. Senere får han nedsat hørelse, kan ikke gå, bliver blind og lam i den ene side, hvorefter han dør. Under hospitalsindlæggelserne tages der urinprøver, spinalvæskeprøver og en hjernebiopsi. Efter hans død bliver prøverne undersøgt i et laboratorium for virus reference. I drengens hjernevæv bliver der ingen virus fundet bortset fra én. En muteret vaccine virusstamme, som stammer fra fåresygevaccinen, som drengen er blevet injiceret med gennem MFR vaccinen.

Flere studier viser tegn på at virus i vacciner kan mutere og blive til en ny virusstamme. Det er en del af et stadig større fænomen som forskerne kalder ”serokonversion”. Det er når en vaccine uskadeliggør en bestemt virusstamme, men lader en anden stamme af den samme virus leve. Der bliver flere og flere beviser på at vaccinationer kan gøre børn alvorligt syge af den sygdom som de skal beskytte mod.

Vaccineproducenternes svar på dette er selvfølgelig at ændre vaccinerne eller at skifte dosis. Et andet svar er at undersøge de syge børn for at finde ud af hvilken fejl i deres krop, der har gjort at de ikke kan tåle vaccinen, i stedet for at se på selve vaccinen og de hemmeligholdte problemer med den.

Referencer:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27770235

https://www.clinicalkey.com/#!/content/playContent/1-s2.0-S0264410X15009305?returnurl=http:%2F%2Flinkinghub.elsevier.com%2Fretrieve%2Fpii%2FS0264410X15009305%3Fshowall%3Dtrue&referrer=http:%2F%2Fwww.greenmedinfo.com%2Fblog%2Fvaccine-did-it-mutated-mmr-mumps-virus-brain-child-caused-his-death-british-resea

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5153852/

http://edition.cnn.com/2016/11/01/health/acute-flaccid-myelitis-afm-death/

 

Referencer:

En god oversigt over de væsentligste research artikler på vaccinationsområdet finder du på:

http://www.greenmedinfo.com/sites/default/files/gpub_58635_anti_therapeutic_action_vaccination_all.pdf

Macrophagic myofasciitis: characterization and pathophysiology (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3623725/)

http://www.vaccinationcouncil.org/2013/10/19/revelations-by-shawn-siegel/

http://www.greenmedinfo.com/blog/disney-measles-outbreak-mousetrap-ignorance

N Boulianne, G De Serres, B Duval, J R Joly, F Meyer, P Déry, M Alary, D Le Hénaff, N Thériault.[Major measles epidemic in the region of Quebec despite a 99% vaccine coverage]. Can J Public Health. 1991 May-Jun;82(3):189-90. PMID: 1884314

T L Gustafson, A W Lievens, P A Brunell, R G Moellenberg, C M Buttery, L M Sehulster. Measles outbreak in a fully immunized secondary-school population. N Engl J Med. 1987 Mar 26 ;316(13):771-4. PMID: 3821823

S A de Oliveira, W N Soares, M O Dalston, M T de Almeida, A J Costa. Clinical and epidemiological findings during a measles outbreak occurring in a population with a high vaccination coverage. Rev Soc Bras Med Trop. 1995 Oct-Dec;28(4):339-43. PMID: 8668833

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3930734/

http://www.greenmedinfo.com/keyword/vaccine-failure

http://www.nvic.org/Ask-Eight-Questions.aspx

http://www.inquisitr.com/1711943/whooping-cough-bacteria-evolves/

http://www.forbes.com/sites/tarahaelle/2014/12/16/nhl-mumps-outbreak-whats-up-with-the-vaccine/

http://cid.oxfordjournals.org/content/early/2014/09/29/cid.ciu680.short

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23986398

http://jid.oxfordjournals.org/content/early/2013/04/29/infdis.jit144.full

http://www.medicalnewstoday.com/releases/260447.php

http://jid.oxfordjournals.org/content/early/2013/04/29/infdis.jit143.full

http://edition.cnn.com/2011/10/03/health/parents-doubt-vaccine-safety

http://www.vaccineinjury.info/vaccinations-in-general/health-unvaccinated-children/survey-results-illnesses.html

Townsend Letter for Doctors and Patients; 207;18, 2000

http://www.lemonde.fr/economie/article/2014/02/04/un-ancien-de-merck-denonce-les-pratiques-du-laboratoire_4359560_3234.html

http://www.greenmedinfo.com/blog/vaccinated-spreading-measles-who-merck-cdc-documents-confirms

The epidemiology of fatalities reported to the vaccine adverse event reporting system 1990-1997: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11760487

Fluor

Fluor gavnligt eller skadeligt?

Siden anden verdenskrig har man tilsat fluor til tandpasta og fortalt forbrugerne at det kan mindske huller i tænderne. Hvad man ikke fortæller er at fluor er et enormt potent kemikalie som er en alvorlig trussel for miljøet og ekstremt giftigt i arbejdsmiljøet. Har du stadig lyst til at                                                                                  putte fluortandpasta i munden på dig selv og dine                                                                            børn?

Hvad er fluor?

Fluor er et grundstof og et kemikalie der benyttes i stort omfang i industrien. Den naturligt forekommende fluor er en fluorforbindelse som bl.a. findes i forskellige fødevarer. Den er naturligt forekommende i kroppen og styrker bl.a. tændernes emalje og knoglerne. Den kemisk fremstillede fluor er et produkt fra industrien. Det er den vi refererer til her i artiklen som fluor.

Fluor bruges bl.a. til computerdele, rottegift, pesticider, skivoks, kølemidler, Teflon, vandtæt tøj, gulvtæpper, til fremstillingen af højoktan benzin, til at smelte aluminium, stål og beryllium med, til at berige uran med og til at fremstille nervegassen Sarin med. Det er også denne type fluor som tilsættes tandpasta, mundskyllemiddel og forskellige tandlakker.

Lad os slå én ting fast:  Den kemisk fremstillede fluor er ikke et næringsstof, hverken din krop eller dine tænder har behov for at få tilført fluor. Der er ikke en eneste metabolisk proces i kroppen som kræver fluor. Tværtimod er fluor et giftstof der langsomt men sikkert hober sig op i kroppen.

Fra giftstof til tandpasta – Hvordan er fluor endt i tandplejen når det er så giftigt?

Det korte svar er, ifølge mange kilder, at det skyldes et pr. stunt. Fluor er blevet brugt i den amerikanske industri og i krigsindustrien siden Anden Verdenskrig. For at undgå søgsmål fra forkrøblede fabriksarbejdere og landmænd hvis kvæg og afgrøder led under forureningen fra industrien, gik industrien, regeringen og forskellige råd sammen og betalte nogle forskere for at opfinde og promovere fluors brug i tandplejen. Det var et meget effektivt pr. stunt. For hvem ville tro at et stof der var gavnligt for tænderne kunne være giftigt? Fra at være et farligt giftstof blev fluor nu en del af enhver amerikaners daglige mundhygiejne og mængden af søgsmål mod industrien blev formindsket.

Det var et bedrag, hvis følger vi stadig lider under den dag i dag. Tandpasta, mundskyllemiddel og plastfyldninger er bare nogle af de produkter der er med til at forurene vores kroppe. Heldigvis er nogle tandlæger også ved at være skeptiske overfor det omfattende brug af fluor i tandplejen og i nogle lande og amerikanske stater er tilsætning af fluor til drikkevandet nu forbudt.

Hvad er skadevirkningerne ved en fluorforgiftning?

Nogle af de første tegn på en fluorforgiftning kan være hvide eller brune pletter på tænderne, ledsmerter, stivhed i leddene, hovedpine, mavepine og muskelsvaghed. Langsomt fører forgiftningen til knogledeformation, knoglefortykkelse, unormal dannelse af knoglevæv, ledkapselforkalkning og til sidst forkrøbling. Nedsat vækst hos børn, dårlig nyrefunktion og hæmning af forskellige af kroppens enzymprocesser er også en følge af fluorforgiftning. Fluor skader desuden tarmfloraen og tandpasta og mundskyllemiddel må under ingen omstændigheder synkes. Pas desuden på tandlægens plastfyldninger da de ofte indeholder fluor der langsomt lækkes ud i din krop.

Hvordan undgår jeg fluor?

– Undgå tandpasta med fluor. Din helsekostbutik har helt sikkert mange andre og lige så effektive tandpastaer.

– Brug ikke mundskyllemiddel.

– Bed din tandlæge om ikke at bruge produkter tilsat fluor i din mund eller find en holistisk tandlæge.

– Drik aldrig vand tilsat fluor.

 

Referencer:

Bryson, Christopher (2006) The fluoride deception

http://sund-forskning.dk/artikler/fluor/

http://www.unicef.org/wash/files/wf13e.pdf

http://www.globalresearch.ca/fluoride-killing-us-softly/5360397

Plastik og madvarer

DSC_0019Hvorfor er det en dårlig idé at opbevare madvarer i plastikbeholdere og i det hele taget at lade fødevarer og plastik være i forbindelse med hinanden?

Det har ved flere lejligheder været offentliggjort at der er fundet sundhedsskadelige stoffer i plastik. Det mest kendte er måske bisphenol A, forkortet BPA. BPA findes i polycarbonat (en plastikart) og i epoxy (bruges fx til at fore dåser med så fødevaren ikke har direkte kontakt med metallet). BPA blev forbudt i plastik beregnet til børn under 3 år fordi flere forskellige studier viste at det var hormonforstyrrende. I Danmark har der siden 2010 været forbud mod bisphenol A i materialer til fødevarekontakt til børn under 3 år. Et forbud mod bisphenol A i sutteflasker blev indført i EU i 2011. Der kan dog stadig være BPA i fx legetøj lavet af polycarbonat (som børn måske sutter på) og i skjoldet på sutter. Ligeledes i kasseboner, låg og konserves dåser kan der være BPA.

”BPA fri” er ikke lig med sundere

Man risikerer at få BPA i kroppen ved fysisk berøring med materialer hvor det er i. Det betyder altså at man ikke behøver sutte på materialet men bare have berøring med det for at få det ind i kroppen. Forbuddet mod BPA i plastik beregnet til børn reducerer altså ikke forekomsten af BPA i vores dagligdag særlig meget. Et andet stort problem ved forbuddet mod BPA er at industrien i nogle tilfælde bare har udskiftet BPA med en anden bisphenol nemlig bisphenol S, som studier viser er lige så sundhedsfarlig som BPA, eller med andre sundhedsfarlige kemikalier. I disse tilfælde er det altså fuldt lovligt for firmaet at skrive ”BPA free” på deres produkt og sælge det i Danmark og EU, men i virkeligheden er produktet lige så sundhedsfarligt som hvis det havde indeholdt BPA.

Dansk Industri vs. Det Økologiske Råd

I Frankrig har man vedtaget et forbud mod BPA i alle materialer der har kontakt med fødevarer. Hvorfor gøres dette ikke i Danmark? EU’s myndighed for fødevaresikkerhed Efsa frikendte i 2010 BPA for at være skadeligt i de doser som det var tilladt i og dette fik Dansk Industri til at fremføre at det var tåbeligt at Danmark skulle opretholde sit forbud mod stoffet i børneprodukter. Og hvorfor nu det? Måske var der nogle instanser der havde en økonomisk (eller anden) interesse i at bibeholde stoffet i produktionen? Efsa har i 2013 nedsat grænseværdierne for det såkaldte tolerable daglige indtag af BPA. Dette viser at de erkender at der er behov for at sænke den og henviser til at der er ”usikkerheder” der skal afklares. Plastindustrien jubler over at de fortsat må bruge BPA mens Det Økologiske Råd anbefaler at BPA udfases helt.

Alternativer til plastik

På nettet kan man finde forskellige gode råd til opbevaring af fødevarer i plastik. Fx må noget plast ikke varmes op og noget plast må ikke komme i kontakt med meget sure fødevarer. Ligeledes skal man undgå plast med forskellige mærkninger og altid bruge det til det som det er beregnet til. Disse oplysninger er altså let tilgængelige forskellige lødige steder på nettet. Hvis man har vanskeligt ved at forholde sig til de forskellige regler for at omgås plast eller bare vil være på den sikre side, bør man udfase alt plastik fra køkkenet. Det gælder både skåle, redskaber osv. Hvem ved hvilke sundhedsskadelige stoffer der stadig findes i plastik, men som ikke har fået mediebevågenhed endnu? Man bør også undgå melamin idet det kan indeholde bla. formaldehyd og melamin, som er stoffer man ikke ønsker skal vandre over i sin mad. Et godt alternativ til plastik er glas og ubehandlet træ. Man kan få mange gratis opbevaringsbeholdere hvis man genbruger sine konservesglas. Så lad tvivlen komme sundheden til gode og skil dig af med plastik i køkkenet.


 

Referencer:

Mohan Manikkam, Rebecca Tracey, Carlos Guerrero-Bosagna, Michael K. Skinner.Plastics Derived Endocrine Disruptors (BPA, DEHP and DBP) Induce Epigenetic Transgenerational Inheritance of Obesity, Reproductive Disease and Sperm Epimutations. PLoS ONE, 2013; 8 (1): e55387 DOI:10.1371/journal.pone.0055387

http://www.mst.dk/Borger/Kemikalier/kend_kemikalierne/bisphenol_a.htm

Toxicol in Vitro 2012 Aug;26(5):727-31. doi: 10.1016/j.tiv.2012.03.013. Epub 2012 Apr 5.

Grignard E, Lapenna S, Bremer S. Weak estrogenic transcriptional activities of Bisphenol A and Bisphenol S.

Liao C1, Liu F, Alomirah H, Loi VD, Mohd MA, Moon HB, Nakata H, Kannan K. (2012) Bisphenol S in urine from the United States and seven Asian countries: occurrence and human exposures. Environmental Science and Techology 2012 Jun 19;46(12):6860-6.

http://ing.dk/artikel/industri-tabeligt-dansk-forbud-mod-bisphenol-112667

http://www.forbrugerkemi.dk/kemi-i-din-hverdag/hjemmet/papir-og-plast/plast/melamin-plast

http://www.organictoday.dk/det-okologiske-rad-bisphenol-a-bor-udfases/

http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0890623813003456

http://www.forbrugerkemi.dk/nyheder/mad/frankrig-forbyder-problemstof-i-emballage

Slip-let og teflon belægning

DSC_0014Hvis du bruger slip-let behandlet køkkenudstyr i din madlavning risikerer du at overføre sundhedsskadelige stoffer til din mad.

Din sunde og økologiske mad risikerer at blive forurenet af højst sundhedsskadelige stoffer, hvis du tilbereder den med køkkenudstyr der er belagt med slip-let eller teflon.

Giftige gasser

Når gryder og pander belagt med slip-let/teflon (og det gælder selvfølgelig også ildfaste fade, kageforme osv.) bliver varmet op vil de hurtigt begynde at udskille giftige gasser. Dette starter allerede ved 230 grader. En temperatur som hurtigt opnås bare på et almindeligt komfur. Gasserne er kendt for at være meget sundhedsskadelige, dræbe kælefugle og være skadelige for miljøet. Det betyder altså at du udsætter dig selv og dem du bor sammen med for giftige gasser hver gang du bruger slip-let belagt køkkenudstyr. Gasserne kan ikke mærkes eller lugtes, de er der bare og bliver indåndet af dig og resten af husstanden. Og de der ikke bliver indåndet slipper ud i atmosfæren og gør skade på vores miljø.

Flourstoffer

Et andet problem med slip-let/teflon belægning er PFOA og PTFE (også kaldet flourstoffer). Det er kemikalier der bliver brugt i fremstillingen af slip-let/teflon belægning og til fødevareemballage som fx mikrobølgepopcorn og papirsposer mm. Flourstofferne kan vandre over i din mad hvis du bruger slip-let/teflon belægning og dermed over i din krop når du spiser maden. Også ved fysisk berøring af fx tekstiler behandlet med flourstoffer eller ved indånding kan flourstofferne komme ind i din krop.

Der er fundet flourstoffer i blodet på 95% amerikanske mænd, kvinder og børn. Flourstoffer forbindes med forskellige hormonforstyrrende effekter i mennesker, med forøgelse af kolesterolniveauet og med kræft. Stofferne sættes også i forbindelse med lav fødselsvægt og mindre hovedomfang ved nyfødte. Flourstoffer findes også i tekstiler der er behandlet med smuds- og vandafvisende præparater som fx tøj og tæpper og i produkter der er behandlet med brandhæmmende stoffer. Dyreforsøg med PFOA viser at hvis man udsætter forsøgsdyr for PFOA får de forgiftning af flere indre organer som hjernen, prostata, thymus kirtlen og nyrerne. Mange rotteunger dør når de udsættes for PFOA og mange af de der overlever udvikler kræftsvulster. Mænd der har arbejdet på en PFOA fabrik har langt større risiko for at udvikle prostatakræft. Og et studie fra 1981 viser at 2 ud af 7 kvinder der har arbejdet på sådan en fabrik har født børn med misdannelser.

Beskyt dig selv

For at undgå at udsætte dig selv og dine omgivelser for disse skadelige stoffer, kan du altså undgå at bruge slip-let/teflon belægning. Fødevarestyrelsen mener ikke at der er noget problem ved at bruge slip-let/teflon behandlet køkkenudstyr. Men som du netop har læst, peger flere undersøgelser altså på at det kan være sundhedsskadeligt at bruge dette udstyr, selv ved almindeligt brug. Så hvis du vil være på den sikre side så bør du altså skille dig af med alt dit slip-let belagte køkkenudstyr og finde noget alternativt. Alternativer kan fx være støbejern eller keramisk belagt køkkenudstyr. Du kan yderligere mindske din udsættelse for flourstoffer ved at følge nedenstående råd.

 

Hvis du vil mindske din udsættelse for flourstoffer kan du:

• Bruge svanemærket mad- og bagepapir da det er uden flourforbindelser.

• Spise mindre fastfood da det kan være pakket ind i papir
og
pap som indeholder stofferne.

• Undgå engangsemballage, som har lang kontakttid med fødevarer eller som skal opvarmes med fødevarer. Ikke al engangsemballage er behandlet med flourstoffer, men det er ikke til at se hvad der er og hvad der ikke er.

• Undgå at spise popcorn som poppes i mikrobølgeovn. En undersøgelse fra 2008 viste at nogle mikroovnspopcorn indeholder flourstoffer.

Vælge regntøj og overtøj uden flourstoffer. Spørg forhandleren, importøren eller producenten.

• Vælge et imprægneringsmiddel uden flourstoffer, fx et som er baseret på en blanding af voks eller paraffin.

Kilde: forbrugerkemi.dk

Producenterne oplyser sjældent hvis der er brugt flourstoffer i posen til deres mikrobølgepopcorn, i regntøjet, i gulvtæppet, i bagepapiret osv. Men spørger du i butikken om fx regntøjet indeholder flourstoffer, har ekspedienten pligt til at kontakte producenten for at spørge og producenten har pligt til at svare.


 

Referencer:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/vi-spiser-giftige-fluorstoffer-i-ra-maengder

http://www.forbrugerkemi.dk/nyheder/mad/vi-indtager-fluor-fra-emballage-og-miljo

http://www.jhsph.edu/publichealthnews/press_releases/2007/goldman_pfoa_pfos.html

http://blogs.abcnews.com/theblotter/2007/02/early_findings_.html

Nicole, W. (2013). “PFOA and Cancer in a Highly Exposed Community: New Findings from the C8 Science Panel”. Environmental Health Perspectives 121 (11–12)

http://www.ewg.org/research/canaries-kitchen/teflon-offgas-studies

^ Can Nonstick Make You Sick?. ABC News. 14 November 2003

Nature July 19, 2001; 412: 321-324